Miljøeffekter i tilknytning til opførelse af CCS-anlæg

 

CCS anlæg er meget store fysiske anlæg - ofte på størrelse med det kraftværk, som det skal rense CO2 fra. CCS-anlægget i Mongstad i Norge vil f. eks. kræve et areal på størrelse med 20 fodboldbaner.

Opførelse af CCS anlæg indebærer en række miljøpåvirkninger knyttet til

- produktion, forarbejdning og transport af jern, stål, aluminium, cement mm,
- udgravninger,
- opførelse af bygninger,
- fremstilling af maskineri,
- opsætning af maskineri.

Miljøeffekterne består i emissioner til luft, spildevand, støj og visuel degradering af landskabelig æstetik mm. Sådanne virkninger er alle nødvendiggjort af CCS og skal således medregnes fuldt ud på CCS´ debetside i miljøregnskabet (ekstra miljøbelastning).

Energi- og råvareforbruget og de dertil knyttede miljøeffekter i anlægsfasen afhænger af CCS anlæggets kaliber. Billedet nedenfor af Vattenfalls 30-megawatt pilotanlæg i Schwarze Pumpe, Tyskland giver et indtryk af fysikken i et CCS anlæg. (Dette er baseret på oxyfuel teknologi. Se Teknologier.) Klik for større billede.