Miljøeffekter i tilknytning til transport og injektion af CO2

 

Den opsamlede, rensede og komprimerede CO2 forudsættes transporteret fra kraftværk igennem et ledningsnet (pipelines og evt. tankskib) til lagerområdet. Her pumpes det igennem et injektionsanlæg til lageret i undergrunden.

Miljøeffekterne i forbindelse med transport og injektion af opsamlet CO2 knytter sig til energiforbrug ved boosting (trykforstærkning), drift af tankskibe og pumpning mm og består fortrinsvis af emissioner til luft.