Miljøeffekter i tilknytning til drift af CCS-anlæg

 

Driften af CCS anlæg indebærer miljøeffekter knyttet til en række processer, der skal gøre CO2-strømmen egnet til transport og lagring i undergrunden. Disse processer kan, alt efter hvilken slags CCS der er tale om, bestå af f.eks. forbrænding, røgrensning, CO2-separation, CO2-rensning, kompression, og pumpning. Anvendes oxyfuel CCS skal den atmosfæriske lufts kvælstof fjernes, så forbrændingen kan ske i en ren atmosfære af ilt. Det ekstra energiforbrug, disse processer indebærer, svarer i dag til omkring 40%. Dvs. der skal bruges 40% mere brændsel for at kraftværket kan levere det samme energioutput med CCS som uden CCS og det øger miljøbelastningen fra affald og emissioner i alle procesleddene.

Miljøeffekterne af driften er altovervejende knyttet til processernes energiforbrug og består primært i emissioner til luft. Disse virkninger er alle nødvendiggjort af CCS og skal således medregnes fuldt ud på CCS´ debetside i miljøregnskabet (udledning af affald, drivhusgasser m.m.).

Hertil kommer et betydeligt øget forbrug af vand. "NETL [DOE’s National Energy Technology Laboratory] analyses indicate that efforts to capture 90 percent of carbon emissions by using current near-commercial carbon capture and storage (CCS) technologies on PC plants would more than double the amount of water consumed per unit of electricity generated." (STATEMENT OF CARL O. BAUER DIRECTOR NATIONAL ENERGY TECHNOLOGY LABORATORY, marts 2009).

Energiforbruget og de dertil knyttede miljøeffekter i driftsfasen afhænger af CCS anlæggets størrelse. Billedet nedenfor viser Vattenfalls 30-megawatt pilotanlæg i Schwarze Pumpe, Tyskland. Der er tale om enorme anlæg. Nye kulkraftværker er i dag på mindst 600 megawatt – altså 20 gange større end det viste. Schwarze Pumpe anlægget er baseret på oxyfuel teknologi. Se Teknologier. Klik for større billede.