NOAHs holdning til offentlig finansiering af CCS
Med finansiering menes her tilvejebringelse af det nødvendige
finansielle grundlag i form af subsidier og privat kapital til opførelse
af de nødvendige anlæg, der skal til, for at CCS-teknologien
kan fungere.
CCS er i dag hverken drifts- eller samfundsøkonomisk rentabel.
Og der er ikke udsigt til, at det vil ændre sig i de kommende
årtier. Hvis CCS skal realiseres, kan det med andre ord kun ske
ved hjælp af massive offentlige investeringer i teknologien.
NOAH er imod enhver anvendelse af offentlige midler til finansiering
af CCS.
Fortalerne for CCS har været meget dygtige til at skabe forståelse
i EU for, at der er brug for massiv offentlig støtte til forskning
og udvikling, pilot- og demonstrationsanlæg. Og i ’fortællingen’
om CCS er det i høj grad lykkedes at fremstille CCS som en nødvendig
overgangsteknologi.
Offentlig støtte kan medvirke til at give CCS en konkurrencefordel
i forhold til energieffektivisering og vedvarende energiteknologier.
Mange private firmaer, energiselskaber og organisationer har på
linie med en del offentlige forskningsinstitutioner en klar egeninteresse
i de meget store projekter som en udvikling med CCS vil medføre.
NOAH mener, der er et stort behov for øget offentlig indsigt
og diskussion af disse interessenters rolle i beslutningsprocessen omkring
CCS.
NOAH mener, at den offentlige støtte på energi- og jordbrugsområdet
skal gå til 1) energibesparelser (stop energispild, adfærd,
sluk lyset); 2) energieffektivisering i alle sektorer (isolering, ny
teknologi); 3) vedvarende energi; 4) forskning og udvikling inden for
landbrug og skovbrug, så disse sektorer ophører med samlet
set at bidrage til drivhusgasudledningerne; 5) ændret arealanvendelse
så landbrug og skovbrug tilsammen bidrager med markante netto-optag
af kulstof i jord og planter. Pengene kan gå til forskning, udvikling,
demonstration, markedsintroduktion samt arealomlægning.