NOAHs holdning til miljøpåvirkningerne fra CCS
NOAH mener, at CCS med en 40 % forøgelse af kraftværkernes energiforbrug og det tilsvarende større behov for brydning af kul, transport af kul, indfyring, CO2-opsamling, komprimering, transport, injektion og lagring, strider imod selve ånden i den danske Miljøbeskyttelseslov . Det gælder f.eks. principper om:
· at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord
og undergrund samt vibrations- og støjulemper (Kap. 1, §
1, stk. 2, pkt. 1)
· at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og
andre ressourcer (Kap. 1, § 1, stk. 2, pkt. 3)
· at fremme anvendelse af renere teknologi (Kap. 1, § 1,
stk. 2, pkt. 4)
· at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse
med affaldsbortskaffelse (Kap. 1, § 1, stk. 2, pkt. 5)
· at der ved lovens administration skal lægges vægt
på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige
teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg
og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved
denne vurdering skal der lægges særligt vægt på
en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. (Kap.
1, § 3, stk. 1)
· at der ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger
til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal lægges
vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materialer
gennemløber, med henblik på at begrænse spild af
ressourcer mest muligt (Kap. 1, § 3, stk. 2, pkt. 2).
Vi mener også, at EU´s CCS-direktiv er i strid med EU´s miljøpolitik f.eks. princippet om forebyggende indsats, princippet om at indgreb over for miljøskader skal ske fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
NOAH mener, at CCS medfører en unødig ekstra miljøbelastning som følge af det ekstra forbrug af energi, vand og råstoffer med tilhørende emissioner. Det er kun CO2 der falder, mens udledningen af forsurende stoffer, næringsstoffer (eutrofiering) samt stoffer der danner lav-ozon stiger voldsomt. CCS repræsenterer en gammeldags ”end of pipe” løsning der kun virker ind på et af de mange problemer forbundet med brug af kul – nemlig CO2. Alle andre problemer som f.eks. brydning og transport af kul, tungmetalforurening, forsuring, eutrofiering og dannelse af lav-ozon, forværres.
CCS bryder også med den nuværende affaldsstrategi, der går ud på at minimere deponering ved at fremme genbrug, genanvendelse, forebyggende indsats og renere teknologi. Hvis først der etableres en affaldsstrøm af flydende CO2 til undergrunden, åbnes der en ladeport for ad den vej at skille sig af med mange andre af samfundets affaldsproblemer.
NOAH er imod etablering af en ny CO2-infrastruktur med pipelines, trykstationer, injektionsfaciliteter, CO2-lagre m.m., fordi det vil medføre indgreb i terræn og landskab samt gå ud over tilfældige mennesker. Normalt vil man i lands- og kommuneplaner kunne se, hvor kommende infrastrukturanlæg kan forventes, og den enkelte borger eller virksomhed har et grundlag at gå ud fra. Med CCS introduceres en helt ny infrastruktur, der går på tværs af de nuværende strukturer, og det vil kunne ramme mange borgere og virksomheder.
NOAH mener ikke, at CCS er til almenvellets nytte og skal således ikke kunne begrunde ekspropriation af jord og ejendom i forbindelse med seismiske forundersøgelser, etablering af boringer, pipelines eller injektionsfaciliteter.
NOAH mener, at CCS vil medføre øget forurening med bl.a. giftige aminforbindelser, som er de stoffer, der skal bruges i store mængder i CO2-indfangningsprocessen.
NOAH frygter, at den deponerede CO2 ved uheld eller fejlvurdering af
lagringsstedernes tæthed kan frigøres til havbunden og
de overliggende vandmasser med alvorlige forsurende ødelæggelser
til følge i det marine miljø, eller såfremt udslippene
sker på land, trænge ind i kældre og huse og i værste
fald forgifte beboerne og gøre husene ubeboelige.