NOAHs holdning til økonomien i CCS
NOAH mener, at CCS er en alt for dyr måde at reducere udledningerne
af CO2 på. Med udsigt til en CO2-reduktionspris for CCS på
i størrelsesordenen 1700 kr. - eller 17 gange højere end
hvad det generelt koster at reducere et ton CO2 i EU (CO2-kvoteprisen
maj 2009), - så vil en politisk beslutning om at bruge milliarder
af skatteydernes penge på støtte til realiseringen af CCS
reelt betyde, at mulighederne for VE og energieffektiviseringer ødelægges.
CCS vil lægge beslag på mange milliarder kroner til forskning,
udvikling og demonstration.
CCS kan kun komme til at spille en negativ rolle i klimaspørgsmålet
– fordi teknologien vil tappe de trods alt begrænsede samfundsmæssige
midler, der er til rådighed til at bekæmpe problemerne.
Vigtige år vil gå tabt i udviklingen af den nødvendige
energieffektivisering og de vedvarende energikilder, der alene kan yde
en sikkerhed for, at samfundet kan overleve på længere sigt.
NOAH er derfor imod enhver anvendelse af offentlige midler til CCS.
Vi mener, at det vil være en samfundsøkonomisk fejl at
gå videre med CCS, hvad enten det er med offentlige eller private
midler.