NOAHs holdning til timingen i CCS
NOAH mener, at CCS er en teknologi, der ikke skal satses på, fordi CCS samlet set ikke er stand til at levere de reduktioner, der er brug for – og slet ikke på kort sigt. CCS bliver tidligst udviklet til kommerciel brug i 2020. Og først fra 2030 kan man regne med, at CCS vil være udbredt i nævneværdig grad. Det er alt for sent set i forhold til de hurtige reduktioner der skal til, hvis det skal lykkes at holde temperaturstigningen under 2 grader. CCS risikerer på både kort sigt og mange år frem at lægge beslag på mange milliarder kr., som ellers kunne anvendes på vedvarende energi, VE og energibesparelser, der giver CO2-reduktioner her og nu.